Albert Speer - "Erindringer" - Indbunden udgave fra Schønbergs Forlag 2003 - 395 sider - Meget flot - Pris - 39,50 kr.

Arkitekten Albert Speer, der blev Nazitysklands prominente iscenesætter og en effektiv minister for rustning og produktion i Det Tredie Rige, fascinerer den dag idag.
Nazityskland bød den unge arkitekt, som var Hitlers yndling, enestående muligheder som formgiver af diktatorens arkitekturfantasier om skelsættende bygværker. Han pressede rustningsindustriernes produktion af tanks, kanoner, raketter, biler, fly og sprængstoffer så dramatisk, at man senere mente, at han havde forlænget Anden Verdenskrig med næsten to år. Ved skarpt organisationstalent og fantastisk energi skaffede han krigsmateriel i stadig større mængder frem til de fronter, der rakte dybt ind over Ruslands sletter til Moskva og Kaukasus, gennem Nordafrikas ørkner til Frankrigs kanalkyst og helt op over Danmark til Nordkap.
Efter Nazitysklands kollaps i 1945 stod Albert Speer for krigsforbryderdomstolen i Nürnberg, blev idømt tyve års fængsel og udgav efter sin løsladelse den nok mest pålidelige beretning om Nazityskland og dets ledere set indefra. Albert Speers dystre og fængslende erindringer maner til eftertanke om totalitære regimer til enhver tid.