Jo Nesbø - "Genfærd" - Uindbunden udgave fra Forlaget Modtryk 1.oplag 2011 - 460 sider - Flot - Pris - 14,50 kr.

Harry Hole har opholdt sig tre år i Hongkong, da han vender tilbage til Oslo for at få tilladelse til at efterforske et drab. Men sagen er allerede lukket: En ung narkoman har dræbt en anden narkoman under et skænderi om stoffer. Men Harry Hole kender den dømte. Endda rigtig godt. Det er Oleg, Harrys ekskæreste Rakels 18-årige søn, som voksede op med Harry som sin faderfigur og forbillede.
I fængslet hos Oleg konfronteres Harry med sig selv og sin egen historie, og han indleder den sværeste efterforskning i sit liv. En sag fuld af personlige dilemmaer, brutalitet og vold i Oslos narkomiljø, og en sag der møder massiv modstand fra politikere og politifolk, der ser flere gevinster end tab ved et nyt og dødsensfarligt rusmiddel.