Øbro og Tornbjerg - "Skrig under vand" - Uindbunden udgave fra Politikens Forlag 2014 - 310 sider - Meget flot - Pris 14,50 kr.

Katrine Wraa er uddannet psykolog og profileringsekspert i England. Efter at have arbejdet for engelsk politi i en årrække bliver hun hentet hjem til Danmark og ansat i Drabsafdelingen i København. Hun får hurtigt sin sag for, da hun sammen med sin nye makker, Jens Høgh, skal opklare det brutale drab på en fødselslæge, der er blevet stukket ned i sin forhave.
Mistanken samler sig om en tjetjensk flygtning, hvis kone døde under en fødsel, som lægen var ansvarlig for, om fødselslægens enke, der viser sig at rumme dybe hemmeligheder, og om lægens hemmelige elskerinde.
I løbet af nogle sindsoprivende vinterdage bliver Katrine Wraa konfronteret med sin egen værste angst, da det viser sig at morderen er en skruppelløs psykopat, der pludselig er kommet alt for tæt på.